-> Billeder -> Mulerne på Junior Træf d. 3. oktober

6. oktober 2009

Mulerne på Junior Træf d. 3. oktober 2009

I weekenden d. 3. til 4. oktober tog 8 Muler på tur for at deltage i divisionens Junior Træf om lørdagen, overnatte og derefter deltage i Sct. Georgs løb om søndagen.

Der var truet med kraftig vind og meget regn. Dagen gik med en del regn, men det meste af tiden var det tørvejr, så humøret var højt hele dagen.

Til aften gik Mulerne i poserne og lederne satte sig rundt om bålet og lyttede til Mulerne der fortalte historier og hyggede sig.

Lidt i halv 9 var det flot vejr, månen skinnede og vi nød bålet. Pludselig begyndte det at regne - at styrte ned - at blæse, vi stod med ryggen til regnen da et kraftigt vindstød kom. Der lød råben fra teltet, så vi vendte os - og teltet var blæst væk. Mulerne lå i poserne i silende regn. Hurtigt fik vi dem ind i et par biler, tændt motorerne så de kunne få varme - og så fik vi ellers pakket sammen så vi kunne komme hjemad. Da vi kørte var Mulerne igen i fint humør og der blev sunget hele vejen hjem til Liselund. Det er altså nogle super Muler!

Vi deltog ikke om søndagen....

Du kan se billeder fra dagen her.

Hilsen Virvar