Mikro divisions arrangement d. 1. oktober 2005

80 mikroer fra De blå Spejdere i Ege division og Smørum mødte lørdag den 1. oktober en usynlig trold i Farum-Nyvang. Han havde i 200 år forsøgt at lægge et brev frem i skoven, og endelig blev det fundet af spejderne.

Spejderne fik udleveret et kort til en hemmelig troldesti, og ved at løse forskellige opgaver, kunne de hjælpe til med at ophæve fortryllelsen. Der blev fremstillet tryllestave, og trolden fik hjælp med nogle af sine lektier til troldeskolen. Trolden havde allerede brugt 70 år og mindst 35 meter birke bark på at skrive sin opgave.  

Tropsspejdere fra Erik Skjalmssøn i Ganløse havde bygget en troldehule i grusgraven til stor begejstring for mikroerne, her blev der også mulighed for at møde en rigtig trold. Løbet var et oplevelsesløb altså uden konkurrence. Det væsentlige var at give børnene en god fantasioplevelse i skoven og glæden ved kammeratskabet i patruljen.

Dagen sluttet, da alle fik troldeboller, og der blev udleveret mærker til uniformen, som bekræfter at spejderne har deltaget i troldeløbet og været med til at ophæve fortryllelsen.

Mikroene fra Kong Svend i Smørum var inviteret med, da de ved kommunesammenlægningen kommer lidt nærmere Stenløse og Ølstykke. Det er for spejderne en naturlig ting at indlede et samarbejde med Kong Svend, så de føler sig velkomne. Samarbejdet startede allerede i april i år, hvor der blev holdt fælles mødeaften for mikroerne.

         
         

(teksten er sakset fra DDS' hjemmeside http://news.dds.dk/index.php?id=895&type=2)

Billeder: Kristian Lodberg (Divisionschef)

Virvar d. 4. november 2005